DE DANSKE SKYTTEFORENINGER gennem tiderne.


De Danske Skytteforeninger er Danmarks ældste Idrætsorganisation, som gennem tiderne har ændret sig i forhold til udviklingen af idræt og sport.
Pr. 1. 2013 hedder det DGI Skydning, og her følger en mindre historie om hvordan det er blevet således.
Ornebjerg Skytteforening er medlem af DGI Skydning.

Forhistorie:
Med et lille kig i de forskellige historiebøger, kan man komme til den konklusion, at skytteforeningerne startede på grund af politiske årsager.
I 1848-1851 var der krig i Slesvig-Holsten, hvor der for en kort stund var våbentilstand i 7 måneder fra august 1848. Mens våbentilstanden var til blev der udfærdiget den danske grundlov, som var endelig d. 2.februar 1849.
I juli 1849 var tyskerne ved at have overtaget i krigen og Fredericia var stærkt belejret, men Danmark slog igen. Ikke på grund af strategi, men de meniges mod, der førte til at belejringen blev ophævet, og her blev "den tapre landsoldat" født.
Krigen blev i januar1851 vundet af Danmark på grund af hjælp fra Rusland, og i årene efter kan man sige at Danmark "hvilede på laurbærrene", for de danske stillinger blev ikke befæstet politisk og hæren blev ikke styrket økonomisk. Men henfaldt til nationalfølelsen og bl.a. "den tapre landsoldat".

Starten:
I grundlovens paragraf 81 står der, at "enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar". Og man kan sige at det ud fra denne paragraf, "den tapre landsoldat" og det at hæren ikke blev opretholdt, at nogle mænd ønskede at få ganske jævne borgere til at kende til et våben og håndtere et sådanne. Det var ud fra et engelsk forbillede, man kom på ideen. Det engelske forbillede har givetvis været oprettelsen af det engelske skytteforbund (National Rifle Association, NRA) i 1860, om at fremme og anspore skydefærdighed i interesse af forsvar og vedligeholdelsen af de frivillige og hjælpende styrker.
Det lykkedes mændene at oprette " Centralkomiteen for oprettelsen af skytteforeninger" i 1861.

Allerede ved årsskiftet i 1861/1862 var der oprettet 33 foreninger med ca. 2000 aktive geværskytter og frem til 1864 var det blevet til yderligere 80 foreninger, hvor krigen 1864 gjorde at der midlertidigt var stop for oprettelsen af nye skytteforeninger.
I 1865 kom en ny centralkomite til og den første amtsskytteforening blev dannet.

Centralkomiteen blev udskiftet i 1871 og ligeså blev navnet, der nu kom til at hedde "Overbestyrelsen for de danske skytteforeninger". Nu var det også meningen at der skulle betales kontingenter.

Igen i 1885 var der politiske hensigter, men denne gang var de ikke en fordel for skydningen. En provisorisk Riffellov ramte de nyoprettede riffelforeninger, der officielt var foreninger, som havde til formål at skaffe våben til skyttebevægelsen, men havde som skjult formål at være en væbnet enhed der skulle vælte den Estrupske regering. Men Riffelloven ramte også skytteforeningerne og skabte uro blandt de danske skytter, en uro, der først ophørte i 1893.

I 1890 kom der legemsøvelser med. Det var især gymnastik, men bl.a. også boldspil og løb, der var med som en del af skydeøvelserne.
Gymnastikken fik rigtigt godt fat, og i 1919 blev navnet ændret til De Danske Skytte & Gymnastikforeninger, DDS&G, men nogle gymnaster trak sig ud af det i 1929 og dannede De Danske Gymnastik & Ungdomsforeninger, DDG&U. Året efter kom den øvrige idræt med i organisationen, så de kom til at hedde DDSG&I, De Danske Gymnastik & Idrætsforeninger.

Først i 1992 kom der nye ændringer til, da idrætslivet var vokset meget frem.
DDSG&I blev lagt sammen med DDG&U til Danske Gymnastik & Idrætsforeninger, DGI, mens skytteforeningerne blev en organisation for sig selv under navnet DDS, De Danske Skytteforeninger, men blev dog associeret med DGI og havde en plads i DGI's hovedbestyrelse.

Pr. 1. januar 2013 har DDS og DGI valgt at slå sig sammen igen, hvorfor skydning nu er en del under DGI, aktiviteterne varetages af DGI Skydning.
DDS havde nogle skydebaner i Vingsted ved Vejle, der var organisationens egne baner. Disse er nu selvejede under Skydebaneforeningen Danmark, hvor også Skyttebutikken, med alt skydeudstyr, hører under.
DGI Skydnings formål er; "Ved skydning som idræt og andet kulturelt virke, at fremme det folkelige foreningsarbejde".